Her er linket til min wiki side om wikis og blogs:
Wikis og blogs
torsdag den 13. marts 2008
tirsdag den 19. februar 2008
Tidlige hypermedier
Indledning
Ideen om hypermedier var allerede opstået flere år tidligere end udgivelsen af artiklerne til denne opgave af bl.a. Nelson og andre. Intentionerne med hypermedier er utallige, men var i sin grundform tænkt som et informationsdelingsnetværk, hvor man så kunne navigere rundt i disse informationer.
Grundpillerne i hypermedier er links og nodes/knuder:
Links er en form for pointer til noget, som kunne være interessant i forhold til den kontekst, man arbejder med. F.eks. så kunne et linke pege fra en side til næste side i et værk eller pege på en hel anden side, som kunne være interessant også at læse i forhold til konteksten, osv. mulighederne er mange. Der findes så to principper, når man taler links. Indlejrede links som er en egenskab for et dokument, hvilket kendes fra nettet idag, eller eksterne links som ligger udenfor dokumenten.
Nodes er et begreb, man bruger for at dele informationer op i moduler, så man bl.a. lettere kan linke til dem, og disse kan antage mange former (billeder, tekst, animationer, applikationer, osv.). I visse systemer optræder knuder, så man kan se hele knudens indhold på skærmen og i andre skal man scrolle.
De tre hypermediesystemer
Vi har gennemgået 3 artikler, som hver især har et ældre hypermediesystem som hovedemne. Her er en opsummering for hver af de 3 systemer og slutteligt en sammenligning bl.a. holdt i forhold til flere af 7 problemstillinger. Referencer til teksterne kan findes nederst i dette indlæg.
KMS:
KMS er en videreudvikling af ZOG, som var det et af de største hypermediesystemer før nettet. Det er en database, hvor frames udgør de forskellige nodes. Disse frames kan så indeholde f.eks. tekst, billeder, osv. og har normalt en størrelse, så det passer med, at to frames kan vises på skærmen. Det centrale for frames i KMS er, at man ikke kan scrolle i dem, da alt information på en given frame kan ses. Frames kunne så opbygges i hierakier forbundet af links, hvor hierakierne blev kaldt frame sets. Mht. links, så fandtes der 3 typer, alle indlejrede, som forklaret i indledningen, hvor den første benyttes til at vise videre til næste frame i et set, den anden linkede på tværs af træerne og den sidste linkede til såkaldt action, et KMS-program.
Intermedia:
I Intermedia benytter man begrebet documents for nodes og corpus benyttes for gruppe af documents. Documents har ikke en fastsat størrelse som KMS - frames, så scrolling er en mulighed. Linking foregår eksternt og er to-vejs, altså kan man navigere frem til næste side og tilbage igen fra den. Som i KMS benyttes primære links til at navigere til et relateret document og sekundære links til referencer, men altså ikke links til programmer. Derudover benyttes konceptet blocks til at beskrive et lokalt anker, som kendt fra nettet, og web som en samling af links og blocks, som er gemt separat fra dokumenterne. Links og blocks kan derudover også indeholde informationer om dem.
NoteCards:
Nodes blir kaldt nodes i NoteCards systemet og kan indeholde forskellige typer informationer så som grafik, tekst, osv. i en ubegrænset mængde. NoteCards benytter den samme eksterne link type som Intermedia, men linker kun til en node. Som i de to andre systemer findes der også en grupperingsmulighed af de forskellige nodes kaldet en Filebox, og hvert kort skulle tilhøre en sådan. Derudover var der også en meget veludviklet programmeringssprog, så man kunne tilrettelægge sit system, hvis man forstod sproget.
De tidlige hypermediesystemer var alle glimrende løsninger til deres intenderede brug, men hvis de forskellige systemer skulle samarbejde eller informationer flyttes mellem dem, kunne der opstå problemer, da de var monolitiske. Hvis vi skal holde det overfor internettet, som vi kender det idag, så har internettet optaget flere af de tidligere systemers koncepter, men også ladet andre ligge. For at konkludere så er de tidlige hypermediesystemer klart forgængere for det hypermediesystem, vi idag kalder internettet, men hvor de tidlige systemer haltede, der har internettet udmærket sig ved at være let at udvide og tillægge nye funktionaliteter.
Referencer:
KMS: A Distributed Hypermedia System for Managing Knowledge in Organizations (1988)
Intermedia: Issues, strategies, and tactics in the design of a hypermedia document system (1986)
Reflections on NoteCards: Seven Issues for the Next Generation of Hypermedia Systems (1988)
Ideen om hypermedier var allerede opstået flere år tidligere end udgivelsen af artiklerne til denne opgave af bl.a. Nelson og andre. Intentionerne med hypermedier er utallige, men var i sin grundform tænkt som et informationsdelingsnetværk, hvor man så kunne navigere rundt i disse informationer.
Grundpillerne i hypermedier er links og nodes/knuder:
Links er en form for pointer til noget, som kunne være interessant i forhold til den kontekst, man arbejder med. F.eks. så kunne et linke pege fra en side til næste side i et værk eller pege på en hel anden side, som kunne være interessant også at læse i forhold til konteksten, osv. mulighederne er mange. Der findes så to principper, når man taler links. Indlejrede links som er en egenskab for et dokument, hvilket kendes fra nettet idag, eller eksterne links som ligger udenfor dokumenten.
Nodes er et begreb, man bruger for at dele informationer op i moduler, så man bl.a. lettere kan linke til dem, og disse kan antage mange former (billeder, tekst, animationer, applikationer, osv.). I visse systemer optræder knuder, så man kan se hele knudens indhold på skærmen og i andre skal man scrolle.
De tre hypermediesystemer
Vi har gennemgået 3 artikler, som hver især har et ældre hypermediesystem som hovedemne. Her er en opsummering for hver af de 3 systemer og slutteligt en sammenligning bl.a. holdt i forhold til flere af 7 problemstillinger. Referencer til teksterne kan findes nederst i dette indlæg.
KMS:
KMS er en videreudvikling af ZOG, som var det et af de største hypermediesystemer før nettet. Det er en database, hvor frames udgør de forskellige nodes. Disse frames kan så indeholde f.eks. tekst, billeder, osv. og har normalt en størrelse, så det passer med, at to frames kan vises på skærmen. Det centrale for frames i KMS er, at man ikke kan scrolle i dem, da alt information på en given frame kan ses. Frames kunne så opbygges i hierakier forbundet af links, hvor hierakierne blev kaldt frame sets. Mht. links, så fandtes der 3 typer, alle indlejrede, som forklaret i indledningen, hvor den første benyttes til at vise videre til næste frame i et set, den anden linkede på tværs af træerne og den sidste linkede til såkaldt action, et KMS-program.
Intermedia:
I Intermedia benytter man begrebet documents for nodes og corpus benyttes for gruppe af documents. Documents har ikke en fastsat størrelse som KMS - frames, så scrolling er en mulighed. Linking foregår eksternt og er to-vejs, altså kan man navigere frem til næste side og tilbage igen fra den. Som i KMS benyttes primære links til at navigere til et relateret document og sekundære links til referencer, men altså ikke links til programmer. Derudover benyttes konceptet blocks til at beskrive et lokalt anker, som kendt fra nettet, og web som en samling af links og blocks, som er gemt separat fra dokumenterne. Links og blocks kan derudover også indeholde informationer om dem.
NoteCards:
Nodes blir kaldt nodes i NoteCards systemet og kan indeholde forskellige typer informationer så som grafik, tekst, osv. i en ubegrænset mængde. NoteCards benytter den samme eksterne link type som Intermedia, men linker kun til en node. Som i de to andre systemer findes der også en grupperingsmulighed af de forskellige nodes kaldet en Filebox, og hvert kort skulle tilhøre en sådan. Derudover var der også en meget veludviklet programmeringssprog, så man kunne tilrettelægge sit system, hvis man forstod sproget.
Sammenligning:
Alle 3 systemer bygger over samme koncept, men de har forskellige styrker og svagheder. Sammenholdt med nettet, som vi kender det idag, giver det følgende resultater:
Alle 4 typer indeholder koncepter for nodes, anchors og links, men kun de tre tidlige systemer benytter sig af node grupperinger. Der kan være flere årsager til, at man ikke benytter det koncept i WWW, f.eks. at nettet er så enormt stort, at ingen ville kunne finde rundt i det alligevel, eller at de tidlige systemer netop var så små, at det gav mening at kunne overskue dem. I forlængelse heraf var den intenderede brug ofte også, at man lavede projekter, så det gav mening at gruppere et projekt for sig selv. Derudover kunne man også forestille sig, at søgefunktioner i de tidlige systemer var langsomme og dårlige, hvilket de jo ikke er, når vi taler internettet.
Nogle af de 7 problemstillinger forklaret:
Search & Query: Som beskrevet tidligere så havde de tidlige hypermediesystemer ikke specielt gode søgefunktioner, men der må man sige, at søgemaskiner som eksempelvis Google idag kan udfylde den rolle for internettet.
Composites: Sammensatte nodes kunne ikke repræsenteres som en helhed. Den daværende foreslåede løsningen var at skabe nodes, der kunne indeholde andre nodes. Dette er en mulighed idag i WWW, hvor eksempelvis en side kan vises indeni en anden side.
Versioning: Man ville gerne beholde gamle versioner, hvis en node eksempelvis blev ændret. Flere af de tidligere systemer understøtte dette, men dette ses ikke almindeligvis på nettet idag. Dette skal nok holdes overfor, at systemerne var tiltænkt at skulle benyttes til projekter af forskellige former, så hvis man lavede fejl eller lignende, kunne man gå tilbage. Dette koncept kendes selvfølgelig også fra programmeringsværktøjer idag, da disse ofte understøtter dette (eller kan komme til det, eksempelvis SubVersion).
Collaboration: Hypermediesystemer handler jo om informationer og deling af disse, så samarbejde om disse er et vigtigt aspekt. Intermedia og KMS understøtter en form for samarbejde, hvor man dog ikke kan se, om en anden redigerer samtidig som én selv (KMS benytter sig af en koncept kaldet Optimistic Concurrency, hvor man går ud fra, at to personer ikke laver ændringer i samme frame samtidig). Nettet benytter sig ikke direkte af dette idag, men der findes en hvis form for samarbejde i forbindelse med wikis.
Extensibility and Tailorability: Behovet for udvidelse er selvfølgelig tilstede for de fleste systemer, og f.eks. NoteCards og KMS benytter sig også af programmeringssprog til dette formål. Dette ses også i dag i de udvidelser, der hele tiden kommer til nettet, f.eks. nye sprog osv., hvilket må siges, at være en stor styrke. Problemet var så også i de tidligere systemer, at kun folk, der forstod programmeringssprogene, kunne udvide systemet, hvilket også til dels er tilfældet idag. Eksempelvis Office - pakken tilbyder dog nogle værktøjer til at lave hjemmesider med.
De tidlige hypermediesystemer var alle glimrende løsninger til deres intenderede brug, men hvis de forskellige systemer skulle samarbejde eller informationer flyttes mellem dem, kunne der opstå problemer, da de var monolitiske. Hvis vi skal holde det overfor internettet, som vi kender det idag, så har internettet optaget flere af de tidligere systemers koncepter, men også ladet andre ligge. For at konkludere så er de tidlige hypermediesystemer klart forgængere for det hypermediesystem, vi idag kalder internettet, men hvor de tidlige systemer haltede, der har internettet udmærket sig ved at være let at udvide og tillægge nye funktionaliteter.
Referencer:
KMS: A Distributed Hypermedia System for Managing Knowledge in Organizations (1988)
Intermedia: Issues, strategies, and tactics in the design of a hypermedia document system (1986)
Reflections on NoteCards: Seven Issues for the Next Generation of Hypermedia Systems (1988)
onsdag den 6. februar 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)